søndag den 13. marts 2011

Entombed, friends and beers

Lørdag aften med drengene.
Der er intet som et øvelokale. Det kan genkendes allerede udenfor på lyden. I opgangen, hvor trappetrinene er slidt ned på midten, er væggene oftes overmalet med tags, bryster og kommentarer. Gangarealerne i Rock Island har særligt mange mandlige kønsorganer i alle størrelser. Toiletfaciliteterne er et kapitel for sig.  Her er standarden dog højere end normalt. Altså selvfølgelig var der kun koldt vand, og man skulle tage papir med sig fra vasken, men der var toiletbræt og sæbe. Selve øvelokalet er delt af tre bands. Vores lokale helte af undergrunden er selvsagt de sejeste. Væggene er dækket af nervøs velour (bliver det aldrig et ulovligt stof?) i forskellige farver, vinduerne stort set umulige at se ud af, mon der overhovedet kan trænge solskin ind? plakater fra tidligere gigs og et gammelt vejskilt. Skuffende nok er der hverken halvnøgne eller helnøgne kvinder, jeg troede faktisk, det var obligatorisk. Lokalet er domineret af tre trommesæt og masser af forstærkere. I hjørnet står en gammel "læder"sofa, der dog afslører sig som betrukket med vinyl, der er begyndt at krakelere i hjørnerne. En lænestol og et lille sofabord afslutter hyggeområdet. Sofabordet er dækket med overfyldte askebægre, cd'ere, plektres og øldåser.
Dette hyggelige sted er vores mødested før linje 250S kører os til The Rock i Skindergade, hvor Entombed spiller. Entombed er glad og på, men for mig kommer de aldrig helt op på balkonen, hvor jeg hænger med rAnders. Det er klassisk lige derudaf oldschool svensker hævi, men der er nu for lidt kant og for meget sved til mig. Forsangeren skal have min helt store ros for sin frisure. Tyndhåret, klippet i en klassisk Limahl, så det er langt bagtil. Den ene guitarist har huen trukket helt ned til næsen og tapdrypper sved helt ned på strengene. Foran scenen står det sædvanlige dødscrowd og headbanger vildt ind i hinanden.. Sådan en koncert skal skylles ned med flere kander fadøl i godt selskab. Heldigvis har vi masser af det, og gode timer snakkes væk med musikquiz, latter og Ulles fremvisning af plektres fra bandet.
-der er intet som en aften i byen med drengene